loading
Job hos pharmacold
Teknisk erfaren serviceleder søges

Vi søger lige nu en teknisk erfaren kollega til at lede vores specialiserede team af køleteknikere. Er det dig?

 

Er du uddannet køletekniker, maskinmester eller har teknisk erfaring? Og vil du have personaleansvar for et team af specialiserede køleteknikere, der servicerer kritiske køleinstallationer? Så er det lige præcis dig, som vi står og mangler som vores nye serviceleder hos Pharmacold.

Om jobbet

Pharmacold er en ung virksomhed med 14 specialister inden for installation, fejlfinding og servicering af kritiske køleinstallationer i pharma- og medicinalindustrien. Og lige nu udvider vi vores team med en serviceleder, der både kan håndtere administrative opgaver og tale med om teknik med henblik på, at kunne tilbyde teknisk sparring og kvalitetssikring hos vores kunder.

Vi er på udkig efter en imødekommende og struktureret kollega med teknisk viden og ledelseserfaring. Indgående kendskab til køleteknik er ikke et krav, men en fordel. Vigtigst er, at du har teknisk erfaring og kan tage ansvar for den daglige planlægning og koordinering af personale i vores service- og montageafdeling, der i dag består af 10 dygtige serviceteknikere. Derudover har du som serviceleder også en vigtig rolle i forhold til at opbygge og vedligeholde den personlige kontakt med både eksisterende og nye kunder.

Udover ovenstående får du ansvar for administrative opgaver som:
  • Opfølgning, afslutning og fakturering af serviceaftaler.
  • Indkøb af materialer og materiel til brug for arbejdets udførsel.
  • Daglig kundekontakt og besvare telefoner i serviceafdelingen.
  • Prisoverslag og mindre tilbud på serviceopgaver.
  • Godkendelse af time- og ugesedler i service- og montageafdelingen.

Hos Pharmacold er vi ISO-certificeret, og derfor er der en del dokumentation forbundet med vores serviceopgaver. Som serviceleder er det derfor nødvendigt, at du har erfaring med Microsoft Officepakken og kan begå dig på både dansk og engelsk.

 

Hvad kan vi tilbyde dig?

 
Fleksibilitet og medindflydelse

Som serviceleder bliver du en del af et mindre ledelsesteam, hvor du får stor medindflydelse på de interne beslutninger. Du får en hverdag, hvor du veksler mellem kontortid og besøg hos kunderne, samt selv står for planlægning af møder, når der skal indgås aftaler med både kunder og underentreprenører.

Sundt arbejdsmiljø med gode kolleger

Hos Pharmacold har vi fokus på at skabe en hverdag med god stemning og med plads til alle. Du får 14 engagerede kolleger, der deler en fælles interesse for køle- og klimateknik. Derudover tilbyder vi en god løn, pensionsordning og sundhedsforsikring med mulighed for børnedækning.

Gode muligheder for faglig udvikling

Hos Pharmacold lægger vi vægt på, at du skal have mulighed for at udvikle dig i dit arbejdsliv. Derfor tilbyder vi dig et spændende job med opgaver af forskellige sværhedsgrader, der er med til at udvide dine faglige kompetencer inden for køleteknik og ledelse. Derudover vil du få mulighed for at deltage i relevante kurser efter behov.

Er du interesseret?

Hvis jobbet som Serviceleder lyder som noget for dig, så send os dit CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende, og ansætter så snart vi finder den rette til stillingen.

Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte kvalitets- og administrationschef, Christian Bernt Mejdahl på tlf. +45 24 26 47 48 eller på mail cm@pharmacold.dk.

Kontakt os her

Om Pharmacold

Hos Pharmacold arbejder vi med installation, fejlfinding og servicering af kritiske køleinstallationer inden for pharma- og medicinalindustrien. Vores certificerede team af køleteknikere har adskillige års erfaring med at færdes i GMP-områder og har opnået specialiseret viden i arbejdet med kritiske køleinstallationer. Vi har base i Ishøj, hvor vores 14 medarbejdere alle er dedikerede til at sikre stabil drift på vores kunders køletekniske anlæg for at sikre kvaliteten af enzymer og medicin, der opbevares i køle- og frostrum.