loading
Job hos Pharmacold
Er du vores næste køletekniker?

Bliv specialiseret i kompleks køleteknik

Hos Pharmacold har vi masser af spændende opgaver inden for køleteknik, og vi søger derfor løbende nye køleteknikere til vores team af engagerede medarbejdere. Du skal være køleteknisk uddannet og have lyst til at være en del af en virksomhed, hvor kundeservice og kvalitet er højeste prioritering.

Vi går op i at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne har mulighed for at udvikle sig i et fællesskab af gode kollegaer og en ledelse der lytter til medarbejdernes behov og ønsker. Vi er ikke bange for at lære fra os, og derfor er nyuddannede selvfølgelig velkommen hos os.

Arbejdsopgaver hos Pharmacold

Vi arbejder med installation og servicering inden for pharmaindustrien og medicinalindustrien. Du kommer derfor til at arbejde med køleløsninger, der kræver høj præcision og stor opmærksomhed i arbejdet.

Det er et krav hos os, at vi leverer dokumentation for alt vores arbejde, og du bliver klædt godt på til at dokumentere dit håndværk.

Du kommer til at arbejde med de nyeste teknologier, og vi sørger for, at du altid har fuldt opdateret viden og certifikater til at håndtere de komplekse køleløsninger i industrien.

Bidrag til en god arbejdskultur

I Pharmacold er vi sammen om at skabe en god kultur og en god stemning i dagligdagen. Vi tror på, at alle har noget godt at byde ind med, og vi ønsker at vores medarbejdere har en klar fornemmelse af, at de har indflydelse på det daglige arbejde og på Pharmacold som arbejdsplads.

Vi gør ikke forskel på ung og gammel, men mødes omkring opgaverne og lytter til input, når der er løsninger, som kalder på en kreativ løsning. På den måde er vi i stand til at klæde nyudlærte på med større erfaring, mens vores erfarne teknikere får friske inputs. Vi tror på, at det giver en stærk arbejdsmoral, når vi kan hjælpe hinanden, og det styrker hver enkelt tekniker i sin faglighed.

Vær med til at udtænke fremtidens køleløsninger

Hvis du som køletekniker har lyst til at arbejde i et ungt team, hvor der altid er mange spændende opgaver hos kunder, som stiller krav til kvaliteten, så er Pharmacold måske det helt rette sted for dig.

Vi vil i hvert fald gerne mødes med dig og præsentere dig for vores virksomhed, hvor der er god stemning og rum til alle. Desuden får du:

Ledige stillinger

Er du klar til at blive en del af vores stærke team af medarbejdere hos Pharmacold? Vi søger løbende nye teknikere, og herunder finder du vores nuværende ledige stillinger.

Ønsker du at søge uopfordret, er du meget velkommen til at ansøge via vores kontaktformular længere nede eller ringe til +45 7060 6042.

job hos pharmacold

Vi søger en køletekniker

Som køletekniker hos Pharmacold bliver du en del af et stærkt team, der udvikler køleløsninger for pharmaindustrien.

job hos pharmacold

Vi søger en køletekniker

Som køletekniker hos Pharmacold bliver du en del af et stærkt team, der udvikler køleløsninger for pharmaindustrien.

Uopfordret ansøgning

Udfyld formularen herunder med lidt information om dig selv og hvilken stilling, du ser dig selv i hos Pharmacold. Så vender vi tilbage til dig. Du kan også ringe på +45 7060 6042.